We use cookies to improve user experience.. Read more about our Our policy.
Choose cookies.
lønmedarbejder
Er du vores nye lønmedarbejder?- ønsker du et alsidig job, hvor du er ansvarlig for lønnen fra A til Z?
Har du erfaring med løn som lønningmedarbejder, og ønsker du et alsidigt job, hvor du er ansvarlig for lønnen fra A til Z? Vil du være en del af en miljøvirksomhed med hjælpsomme og kompetente kolleger? Og har du erfaring, lyst og kompetencer til at løse opgaverne, så er det dig, vi søger!
Om jobbet
Jobbet og dine ansvarsområder og -opgaver
- Du kommer til at referere til vores HR-chef og får ansvaret for løn fra A til Z for circa 300 medarbejdere – herunder bl.a.:
- Varetage alt vedrørende løn og lønkørsel for cirka 170 timelønnede, der er 14 dageslønnede og 130 (månedslønnede) funktionærer – dog ikke afstemning.
- Vejlede kolleger og klæde ledere på i forhold til gældende lovgivning og overenskomster inden for løn- og personaleområdet.
- Personaleadministrative opgaver: On- og offboarding herunder oprette og vedligeholde stamdata i vores IT-systemer. Syge-, fleksjob- og barselsrefusioner varetages af MinRefusion (Nem-HR).
- Jobbet forventes at kunne varetages med en ugentlig arbejdstid på 30-37 timer pr. uge.
Om dig
Dig og din baggrunag
- Vi forestiller os, at du har 3-5 års erfaring med lønbehandling, er dygtig til Excel og har indgående kendskab til løn- og HR-systemer. Vi bruger ProLøn i dag, men skal over på DataLøn i løbet af 2026.
- Vi ser meget gerne, du har erfaring med følgende overenskomster: Industrioverenskomsten (BYG), Industriens Overenskomst, Funktionær overenskomsten for Handel, Transport og Service samt ATL’s overenskomst for Transport og Logistik.
Derudover forventer vi, at du har indgående kendskab til Funktionærloven og Ferieloven. - Som medarbejder i Blue Phoenix lægger vi vægt på, at du er kvalitetsbevidst, fleksibel og kan arbejde selvstændigt. Det falder dig naturligt at være serviceminded i din dialog med kolleger og samarbejdspartnere. Vi forventer ligeledes, at du arbejder struktureret, yder konstruktiv rådgivning og tager ansvar for dine opgaver og sørger for, de bliver fulgt til dørs og løst
Vi tilbyder
En rigtig god arbejdsplads med kompetente og hjælpsomme kolleger. Som en førende miljøvirksomhed er ansvar og ordentlighed en naturlighed. Vi bestræber os på at gå foran og gør os umage for at leve op til myndighedernes stigende krav og kundernes høje forventninger til os.
Vi har et rart kollegialt fællesskab, hvor det er naturligt, at vi hjælper og sparrer med hinanden. Vi har et godt og konstruktivt samarbejde med vores samarbejdspartnere – og ser god service og høj kvalitet som en selvfølge.
Vi kan blandt andet tilbyde en lækker frokostordning, pension og sundhedsforsikring, fleksible arbejdstider, på sigt mulighed for at arbejde hjemmefra og løn efter kvalifikationer.
Din ansøgning
Kan du se dig selv i ovenstående stilling, så hører vi meget gerne fra dig hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og tager stillingsopslaget ned, når vi har fundet vores nye
kollega. Du sender din ansøgning, dit CV, eventuelt udtalelser og andre relevante papirer via dette link.
Spørgsmål
Ønsker du flere oplysninger
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside Blue Phoenix. og har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-chef, Kent Aalborg på telefon 81 88 68 14 eller på mail: kent.aalborg@blue-phoenix.com
Om Blue Phoenix
Blue Phoenix er en global ressourcevirksomhed. Hver dag genvinder vi værdi fra materialer, som andre kasserer. Fra bundaske fra forbrændingsanlæg og byggeaffald til forurenet jord og tjæreholdig asfalt. Vi er specialiseret i at omdanne komplekse materialer til fornyede ressourcer til byggeri og infrastruktur.
Med aktiviteter på fire kontinenter er Blue Phoenix’ teams hver dag på en mission for at ændre verdens syn på affald – fra at se det som et problem til at anerkende det som et potentiale. Gennem intelligent sortering, genanvendelse og genvinding giver vi materialer nyt liv – med sikkerhed som vores kerneværdi og ledende princip.
Det tidligere Meldgaard Sustain og Meldgaard Recycling, som i dag er en del af Blue Phoenix, har over 25 års erfaring med behandling og afsætning af slagge. Vi bidrager til at spare på naturens råstoffer og skabe ny værdi af det, vi ellers ville smide væk.
I Danmark servicerer vi godt 2.500 kunder og beskæftiger cirka 300 medarbejdere, der hver dag samarbejder med hele byggebranchen og det bredere samfund for at skabe en ægte cirkulær økonomi. Hos os hedder det blot: Resources reborn
Blue Phoenix
Resources reborn