Area Sales Manager

Brænder du for kunderelationer, salg og bæredygtige løsninger? Så er det dig vi leder efter som vores nye Area Sales Manager.

Location København, Denmark
Area of expertise Management
Employment Fulltime
Contract Temporary/Permanent

Brænder du for kunderelationer, salg og bæredygtige løsninger? Er du kommercielt stærk, relations skabende og motiveres du af at arbejde med cirkulær økonomi? 
Så er det dig vi leder efter som vores nye Area Sales Manager.

Om os

Vi samarbejder tæt med kunder, leverandører, kommuner, myndigheder og andre samarbejdspartnere – og høj service og kvalitet er en naturlig del af vores hverdag. Hos os bliver du en del af en organisation, hvor vi hjælper hinanden på tværs, og hvor du vil opleve stærk opbakning fra kompetente og engagerede kollegaer.

I salgsafdelingen får du en alsidig dagligdag med stor variation, tæt samarbejde og mulighed for at præge udviklingen af forretningen.

Vi forventer, at du;

  • Har erfaring med salg fra lignende stillinger. Branchekendskab vil være en fordel, men er ikke et krav.
  • Kan operere på flere niveauer i værdikæden og kommunikere professionelt både med operative og strategiske beslutningstagere.
  • Har en teknisk forståelse for branchen og kan sætte dig ind i kundernes processer og udfordringer.
  • Er rutineret med at bruge IT-værktøjer – gerne Navision og Excel.
  • Er strategisk og kommercielt tænkende og kan fungere som faglig sparringspartner for kunderne.
  • Både er teamorienteret og trives i et stærkt fællesskab – og samtidig er selv-kørende og komfortabel på landevejen.
  • Er tålmodig, vedholdende og god til at bevare overblikket – også i perioder med højt tempo.
  • Bidrager med godt humør og en positiv tilgang til samarbejde.

Dine ansvarsområder

  • Udvikle og vedligeholde egen kundeportefølje inden for jord, affald og genbrug.
  • Opsøge canvassalg og identificere nye kunder og projekter.
  • Koordinere og følge op på projekter i tæt samarbejde med kolleger i salgs-afdelingen.
  • Koordinere og samarbejde på tværs af alle virksomhedens afdelinger – fra drift til kundeservice til afsætning. 

Vi tilbyder

En attraktiv lønpakke efter kvalifikationer, der bl.a. inkluderer:

  • Firmabil, mobiltelefon og pc.
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring.
  • 5 feriefridage og mulighed for at arbejde hjemmefra.
  • Frokostordning og andre personalegoder.
  • Du får et solidt introforløb og gode muligheder for at udvikle dig i rollen.

Du kan forvente mange dage på landevejen til kundebesøg og anlægsbesøg. Din base vil være på Selinevej 4, 2300 København S. Vi ønsker stillingen besat pr. 1. september 2026.

Din ansøgning

Kan du se dig selv i ovenstående job, hører vi meget gerne fra dig. Vi holder samtaler løbende og tager stillingsopslaget ned igen, når vi har fundet vores nye kollega. 

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside; Blue Phoenix. Har du spørgsmål til jobbet, er du er velkommen til at kontakte Nicklas Bergenstoff på telefon 35 77 92 31 eller på mail; nicklas.bergenstoff@blue-phoenix.com Send din ansøgning, dit CV og eventuelle relevante bilag via dette Link.

Om Blue Phoenix

Blue Phoenix er en global ressourcevirksomhed. Hver dag genvinder vi værdi fra materialer, som andre kasserer. Fra bundaske fra forbrændingsanlæg og byggeaffald til forurenet jord og tjæreholdig asfalt.

Vi er specialiseret i at omdanne komplekse materialer til fornyede ressourcer til byggeri og infrastruktur. Med aktiviteter på fire kontinenter er Blue Phoenix’ teams hver dag på en mission for at ændre verdens syn på affald – fra at se det som et problem til at anerkende det som et potentiale. Gennem intelligent sortering, genanvendelse og genvinding giver vi materialer nyt liv – med sikkerhed som vores kerneværdi og ledende princip.

Det tidligere Meldgaard Sustain og Meldgaard Recycling, som i dag er en del af Blue Phoenix, har over 25 års erfaring med behandling og afsætning af slagge. Vi bidrager til at spare på naturens råstoffer og skabe ny værdi af det, vi ellers ville smide væk.

Vi har anlæg fordelt geografisk i hele Danmark. De fleste af vores administrative funktioner har base på Selinevej, København S.

I Danmark servicerer vi godt 2.500 kunder og beskæftiger cirka 300 medarbejdere, der hver dag samarbejder med hele byggebranchen og det bredere samfund for at skabe en ægte cirkulær økonomi. Hos os hedder det blot: Resources reborn.

Blue Phoenix
Resources reborn